SANYO DIGITAL CAMERA

IMPAKTITTER FUNDET I DANMARK

 

 

 

IMPAKTITTER FUNDET I DANMARK

(Impactites – found in Denmark)

Af Claus M. Kragh-Müller

 

Udgivet på eget forlag d. 7. april 2014, Kornager 111, Kokkedal. Email: kragh-muller@webspeed.dk.

 

Copyright Claus M. Kragh-Müller © 2014. Forfatteren tillader gengivelse af artiklens tekst og illustrationer med udtrykkelig kildeangivelse. Gengivelse med kommercielle formål uden forfatterens tilladelse vil blive fulgt af erstatningskrav. Reproduction af this text and illustrations are allowed by the author and publisher with explicit references. Commercial reproduction are under the liability and compensation act.

 

FORORD

Fra jeg var 6 år har jeg samlet sten og interesseret mig for geologi. Jeg er uddannet folkeskolelærer i fysik og kemi, og cand. psych.. Jeg har set mange geologiske seværdigheder i Verden, samlet lokale sten og anskaffet geologisk litteratur fra landene. Trods de mere eksotiske steder jeg har besøgt, bliver jeg stadig fascineret af de danske ledeblokke. Denne artikel handler om de mest usædvanlige sten, som jeg er stødt på i Danmark – impaktitter eller chokmetamorfer fra norske og svenske kæmpemeteorkratere, såkaldte astroblemer.

Historien begynder i min egen have, hvor jeg har lagt fund, som jeg ikke har kunnet bestemme præcist. Således lå der en håndstor, ubestemmelig granit, men med en svag, særpræget, cirkulær struktur på overfladen. Når jeg gik forbi, kunne jeg ikke lade være med at tage den op, men derefter opgivende lægge den igen. Da det havde stået på i et stykke tid, besluttede jeg at undersøge den mere indgående. Jeg erindrede Per Smeds ord: ” Brug ikke billedet alene! Beskrivelsen over for billedet er der, for at man kan forsøge at se de træk, der nævnes, i stenen. Det hele skal helst stemme, for at man kan føle sig sikker. I hvert fald skal det stemme, der i teksten fremhæves med kursiv. Det er utroligt, så forkert man kan gå ved at nøjes med en overfladisk lighed i farver”(Smed 1989, citat s 87).

Men der var stadig noget, der ikke stemte med granitten. I stereolup 20x opdagede jeg derimod noget mærkværdigt. Der var ingen krystalflader i kornene af kvarts og feldspat, – de var knust. Desuden var der en ujævn, smal brun stribe, som lignede en ignimbritstribe. Men det var ikke en fladtrykt pimpstensstribe, men glasagtig og uregelmæssigt bølget. Der var ingen tvivl om, at der ikke var tale om en granit i streng forstand, men at sammensætningen af mineraler pegede på, at den oprindeligt kunne have været en granit. Det var den brune glasstribe, som ledte mig på sporet af fundets oprindelse som impaktit. Jeg havde tidligere set nogle fotos og beskrivelser i Svedlund og Lundqvists undersøgelse af Siljan meteorkrateret (2010).

Imidlertid fortsatte historien, idet jeg opdagede flere sten i min have. Desuden fandt jeg nogle impaktitter i min samling. Så det har indtil nu i skrivende stund, givet et resultat på 55 eksemplarer. Udvalgte eksemplarer bliver præsenteret i et særskilt afsnit i artiklen.

 

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

 

Abstracts

Indledning

Astroblemer

Chockmetamorfer og -mineraler

Systematisk oversigt for impaktitter

Ledeblokke fra norske og svenske astroblemer

Udvalgte fund af impaktitter som ledeblokke

Afslutning

Litteratur

 

 

 

ABSTRACTS

This text are presenting several impaktites, found by the author in North Zealand, Denmark 2013. Totally 55 pieces complete the collection. This pieces has originaly gone by glacial transport from astroblemes (giant meteore craters) in Gardnos, Norway, and the area of Siljan, Sweden. Among the finds selected, different typical impactites are describet, illustrated by fotos. Compared ordinary rocks impactites appears alike breccias, flintstone, granite, ignimbrite, porphyrie, quartsite and sandstone. There are some certain different signs by the impactites, only seen by magnifier. By some authors it’s only possible definitely to identify impactites, found in situ, by the chockminerals of quarts and feldspar, seen by microskope. In the other place the author see a combination of certain, different macrostructures, only seen in magnifier, indicating an impactite. As far as the author knows, impactites is not earlier found in Denmark.Perhaps it’s showing the difficulties identifiing impactites as finds in Denmark. Remarkable has been the author developing a sharper intuition getting new finds of impactites.

 

 

INDLEDNING

En impaktit er en bjergart, som er omdannet ved chokbølgen fra nedslaget af en kæmpemeteor. Impaktitter har nogle kendetegn, som adskiller sig fra andre bjergarter. Men også at disse ofte er kombineret med almindelige kendetegn. Begge dele udfordrer iagttagelsen og tankegangen i forhold til de gængse, geologiske kategorier. Nogle dele af iagttagelsen af impaktitter kræver et mikroskop med stor forstørrelse. Den sikre bestemmelse bygger på en mikroskopisk påvisning af visse krystaldefekter hos kvarts eller feldspat. Andre strukturer kan ses på makroniveau, er mindre teknisk krævende og bygger på undersøgelser med lup. Men begge niveauer kræver en erkendelse af de særlige kendetegn ved impaktitter. Disse særlige kendetegn kan forklares, som resultat af særlige geologiske processer i forbindelse med nedslaget af en kæmpemeteor. Denne form for undersøgelse giver nogle indicier for, om der med en vis sandsynlighed er tale om impaktit. Som Spicar (2012, forf. oversættelse) formulerer det om krystaldeformationerne hos kvarts og feldspat: ”Hvis bjergarten in situ har de første træk, er der vished for en impaktit. Hvis det ikke er tilfældet, kan det være en impaktit, men det er mere usikkert”. For så vidt må princippet også gælde impaktitter, fundet som ledeblokke i Danmark. Men såfremt der ikke er foretaget en mikroskopisk undersøgelse af eventuelle krystaldefekter, eller hvis disse ikke kan påvises, er der alligevel en mulighed for at styrke indicierne.

For at sandsynliggøre dette må nogle forhold tages i betragtning. Iagttagelse uden og med lup kan afdække meget forskellige træk. En blok som uden lup ligner granit, kan vise sig meget anderledes med lup. Ved at iagttage bjergarter i lup med tiltagende forstørrelse kan der vise sig nye strukturer. Omvendt vil visse strukturer ikke vise sig i stor forstørrelse, men vil være synlige i en mindre. For impaktitternes vedkommende er det åbenbart, at en blok umiddelbart kan ligne en Garberggranit, men set i lup er det tydigt, at de enkelte mineralkorn ikke er krystallinske, men er knust. Et andet eksempel er at der umiddelbart ses rustpletter på overfladen, men i lup ses kugleformede, sorte korn af goethit.

I forhold til den umiddelbare lighed med gængse bjergarter kan kombinationen af flere af de afvigende træk ved impaktitterne anvendes til at styrke bestemmelsen af disse. I det følgende vil nogle væsentlige træk ved impaktitterne og de bagvedliggende geologiske strukturer og processer blive omtalt. Det er ikke formålet her med en mere omfattende generel redegørelse, men forstå nogle af processerne bag dannelsen af impaktitter. Der sættes fokus på definitionerne af de forskellige typer af impaktitter og deres oprindelse, med det formål at bestemme og beskrive impaktitter fundet som ledeblokke i Danmark.

Litteraturkilder der anvendes i teksten er anført i litteraturlisten. Det har ikke været muligt for forfatteren at finde dansk litteratur om fund af impaktitter som ledeblokke i Danmark. Så artiklen er baseret på svensk og norsk litteratur om impaktitter i disse lande.

 

ASTROBLEMER

De små meteorkratere er ikke så relevante i forhold til impaktitter, da virkningen af nedslaget er begrænset. Det er derimod de såkaldte astroblemer. Et astroblem er et stort, gammelt, nederoderet krater (Buchwald 1992, side 84). En kæmpemeteorit kan fx have været ca. 1 km i diameter og med samme energi som en brintbombe ved nedslaget. Virkningerne af kæmpemeteorittens nedslag har været følgende: Ved nedslaget fordamper meteoritten. Fordampningen spreder jernstøv over hele kloden. Men der vil være en del jernstøv, som spredes i de omgivende bjergarter. Der dannes forskellige jernoxider som følge af kontakten med luften, vandet og de forskellige mineraler.

Som reaktion på chokbølgen følger den centrale opskydning. Der dannes kvartsglas på grund af gnidningen mellem bjergartsfladerne. Denne proces kan vare op til ca. 1000 år. Varmen får desuden de pulveriserede, men ikke-smeltede bjergarter, til at sintre sammen til suevit. Der kan være rester af lyst støv i klumper, i revner og sprækker. Det er påvist, at suevitten i Gardnos meteorkrater indeholder kulstof, som er blevet til mikrodiamanter ved meteoritnedslaget (Ramberg 2006, Kalleson 2013).

I de svenske og norske kæmpekratere er der ingen rester af kraterranden, og en stor del under bunden er borteroderet, nogle steder er der kun efterladt 150 af 1500 m. Men det betyder, at der har været rigeligt med stærkt påvirkede bjergarter, som kan være ført med isen i den skandinaviske Glacialtid. Der er fornyligt foretaget to undersøgelser af astroblemer i Siljan området (Svedlund 2010, Spicar 2012). Selve Siljankrateret er Europas største.

Der findes også et typisk astroblem i Gardnos (opr. norsk stednavn Garnås) vest for Oslo, som er kendt for Gardnos breccien og suevitten (se fotos og beskrivelse i Ramberg 2006). Breccien består af større eller mindre brudstykker af gnejs indlejret i en mørk masse af sintret, usmeltet støv. Krateret er nedbrudt og løse blokke er principielt mulige at finde i Danmark, selvom de nok er usædvanlige.

Generelt viser beskrivelserne af de Skandinaviske astroblemer, at de fleste blokke kan identificeres som stedspecifikke typer.

 

CHOCKMETAMORFER OG –MINERALER

Impaktitter indeholder en række karakteristiske strukturer og mineraler, som kan sammenfattes som følgende:

Smelte: Der forekommer smelte i mange farver. Kvartssmelten er farveløs, eller farvet af jernstøv, fra lys gulbrun over brun, rødbrun til mørk, med uregelmæssigt bølgede flydelinier. Den grønne smelte er antageligt danne af diabas eller gabbro (Reimold & Gibson 2005, i Svedlund 2010).

Knuste bjergarter: Der er ingen synlige krystalflader, men matte mineralkorn, og revner på kryds og tværs. I nogle impaktitter er der porøst, sammenpresset, lyst støv, med små brudstykker i sprækker, huller, og større hulrum. Små regnbuefarvede brudflader synlige i lup 8-20 x. Nogle lysreflekser er ikke regnbuefarvede, – stammer de fra gasboblerne i smelten? Der kan være mikroskopiske deformation af kvarts- og feldspatkrystaller, men de kan være forsvundet pga. sekundære virkninger (Spicar 2012 s 68). Der kan også ske en sammensintring af usmeltet støv, som det er tilfældet i mørk suevit.

Mineraler: Jernstøvet fra meteoritten kan vise sig i en usædvanligt høj massefylde. I vandholdigt miljø kan dannes Goethit. Der kan være spor af sjældne metaller som Platin og Iridium (Buchwald 1992). I Garnossuevitten er påvist mikrodiamanter, dannet af bjergartens kulindhold (Ramberg et al 2006). Der kan dannes særlige, mikroskopiske chockmineraler af kvarts og krystaldefekter i kvarts og feldspat (Spicar 2012).

Kendskabet til disse generelle træk ved astroblemerne og de pågældende bjergarter og minaraler er af afgørende betydning for den følgende systematik for impaktitter.

 

SYSTEMATISK OVERSIGT FOR IMPAKTITTER

Impaktitter kaldes også for chockmetamorfer, hvilket betegner bjergarter, som er omdannet ved tryk og varme fra nedslag af kæmpemeteorer. Der findes ingen andre kræfter på jordkloden af den størrelsesorden. De pågældende bjergarter rummer usædvanlige og karakteristiske træk. Der kan skelnes mellem primære og sekundære impaktitter.

Der følger her en kort oversigt for klassifikationen. Både denne og tilhørende definitioner i afsnittet nedenfor om udvalgte fund er modificeret efter Spicar (2012).

Kortfattet oversigt:

1. Primære impaktitter

1.1. Impakt-smeltede breccier.

1.2. Suevitter.

1.3. Pseudotachylitter, uden og med sekundær kvartsbehandling.

1.4. Gendannet granit med knolde af glas eller smelte.

1.5. Slagkegler.

1.6. Fuldstændigt smeltede bjergarter.

1.7. Delvist smeltede bjergarter.

1.8. Sintret støv, indeholder pyroklaster.

2. Sekundære impaktitter.

2.1. Kvartsbehandlet originalt knust klippe.

2.2. Ny klippe, hovedsagelig bestående af farvet kvarts.

2.3. Materiale dannet i vand, muligvis bundfald, som er blevet metamorfoseret.

2.4. Hærdet slam hovedsageligt af forkislet carbonatstøv.

2.5. Mylonit, ligner rød-brun porfyr, består af kalifeldspat, uden glasfasen ved porfyrer.

2.6. Gendannet granit. Uden rester af smeltet glas (sml. punkt 1.4.).

 

LEDEBLOKKE FRA NORSKE OG SVENSKE ASTROBLEMER?

Der er forfatteren bekendt ikke tidligere fundet impaktitter som ledeblokke i Danmark. Dette kan måske skyldes, at disse blokke er sjældne. Men der er flere forhold der taler imod dette. For det første er det påfaldende at forfatteren har fundet 55 impaktitter fordelt på 2 nordsjællandste lokaliteter. For det andet, at der er fundet blokke fra Siljan meteorkrater i grusgrave syd for dette område (Svedlund 2010). Desuden findes 5 andre astroblemer i Sverige og 1 i Norge inden for grænsen i det område, hvor der er fundet andre ledeblokke end impaktitter. Dertil kommer at det er en forholdsmæssig stor mængde klippe som er borteroderet af de pågældende kratere. Endeligt er der fundet kendte typer af ledeblokke i Danmark fra kendte formationer i de pågældende områder.

Men der kan være en anden forklaring på de manglende fund i Danmark. Mine egne fund viser, at disse blokke i sagens natur er overordentligt vanskelige at identificere i felten. Muligvis hænger det sammen med, at især pseudotachylitternes og suevitternes paradoksale struktur både er vanskelig at få øje på og bestemme, med mindre man kravler rundt på knæ, udstyret med en meget kraftig lup! Over for dette står, at en del af forfatterens fund af impaktitter er gjort intuitivt på grund af deres særpræg. Efter den skærpelse af blikket, der er fulgt gennem bestemmelsen af de første fund, er de følgende fund gjort umiddelbart.

Forholdet mellem ordinære ledeblokke og impaktitter som ledeblokke kan illustreres af fund af mylonit, som ligner rød-brun porfyr, betående af kalifeldspat, men uden glasfasen ved porfyrer. De bedste eksemplarer består af sammengroede mikrolinkrystaller, uden fri kvarts (=syenites). Det er en mørk rød metamorf bjergart af rød mikrolin og små mængder af epidot, og næsten uden kvarts. Bjergarten ligner rød porfyr, men er fri for en glasfase. Rød mikrolin kan på samme måde være dannet af stenstøv i brudzoner. Forskellige steder i området er der formationer af den lignende Garberg granit eller Garberg porfyr fra en formation ca. 75 km NNV, og af denne grund kan den røde metamorfe klippe være en del fra Garberg. I øvrigt er denne røde metamorfe bjergart fundet alle steder med impaktitter, hvilket gør Garberg oprindelsen mere sandsynligt. Dannelsen er sket gennem en hydrotermal proces, som har udvasket knust granit. Væsken har fjernet al kvarts og efterladt kalifeldspat pulver, som senere er metamorfoseret til den røde bjergart” (Spicar 2012, fig 13 og afsnit 7.8). Mikrolinens mørkerøde farve skyldes indholdet af jernoxid, hvilket har været rigeligt tilstede efter meteornedslaget.

Ved at sammenholde kortene over formationerne for de gængse ledeblokke med kortene over bjergarterne i områder med astroblemer, er det blevet klart, at det er muligt at lokalisere de fleste af de fundne impaktitter. Alt i alt forekommer det sandsynligt, at de fundne impaktitter stammer er fra astroblemerne i Gardnos og Siljan områderne.

 

UDVALGTE FUND AF IMPAKTITTER SOM LEDEBLOKKE

I det følgende præsenteres nogle af forfatterens fund af impaktitter som ledeblokke. Disse er udvalgt repræsentativt mht. forskellige oprindelsessteder, typer, træk, mineraler o.l. Hver gruppe i klassifikationen er repræsenteret med et eller flere fund. Gruppe 1.5. til 1.8 er ikke repræsenterede. De to Gardnos-suevitter er antageligt fra Norge alder 650-680 mio. år, mens resten antagelig er fra Siljan meteorkraterområdet, alder 362 mio. år.

Et andet forhold er, at de blokke, som indeholdet lyst støv eller stammer fra konglomerater, kun er fundet i moræneaflejringer (marksten). Antageligt er støvet slidt af på strandrullestenene.

Illustrationer af fundene består af fotos, hvor de mest iøjnefaldende eksemplarer er valgt ud. Generelt er mange impaktitter ensartede grå og uegnede til illustration. Der viser sig derimod flere farver og strukturer i lup 20x, men det har ikke været hensigten med den følgende præsentation.

 

1. PRIMÆRE IMPAKTITTER

Primære impaktitter dannes ved meteornedslaget eller som umiddelbar følgevirkning. Her tænkes på det centrale opløft, som kan foregå i løbet af ca. 1000 år. Primære impaktitter er smeltet gennem nedslaget af nedslagslegemet og/eller af lokal formation.

 

1.1. IMPAKTSMELTEDE BRECCIER.

Impaktsmeltede breccier, dvs. brudstykker i mange størrelser af granit, som er indlejret i smeltet, brun kvarts. Det skal bemærkes, at breccier også kan være indlejret i suevit, se gruppe 5.412.

Breccierne findes oven på kraterbunden, dannet af løst og knust materiale. Bjergarten kan være fuldstændig knust til små brudstykker med revner og sprækkeudfyldning i alle retninger.

 

Fig. 1. Impaktsmeltet breccie. Længde 85 mm.

 

Primær impaktit: Impaktsmeltet breccie. Fig. 1. Strandrullesten, som ligner ignimbrit, men der er ingen strøkorn eller pimpstenstriber. Overfladen har fordybninger med rester af hærdet støv. Der ses en gradvis overgang fra et farveløst til et rødt og et violet bælte af kvartssmelte med bølgede flydestriber. Vægt 230 g. Alder 362 mio. år. Ledeblok Siljan meteorkrater.

 

1. 2. SUEVITTER

Suevit antages at være dannet gennem sintring af løse fragmenter og usmeltet støv fra klippeformationen. Fragmenterne kan være større, hvorved suevitten antager karakter af breccie. Det antages at sintringen sker som følge af varmen i formationen. Bjergarten kan se glasagtig ud, men den er mørk og intransparent, uden brune bølgede striber eller flydelinier.

Der kan være sekundær kvartsbehandling, som består i striber af farveløs eller hvidlig kvarts.

 

Fig. 2. Gardnossuevit. Længde 110 mm.

 

Primær impaktit: Gardnos-suevit. Fig. 2. Strandrullesten, næsten kugleformet. En særpræget, gullig og lys overflade, som er afskallet enkelte steder, som viser det mørke, tætte indre. Der er ingen mindre stykker, synlige korn eller strukturer set i lup 15 x. Bjergarten indeholder antageligt kulstof, som er forsvundet fra blokkens overflade. Der er små, meget skarpe lysglimt muligvis fra mikrodiamanter, som er synlige i lup (8-20 x). Vægt 920 g. Alder 650-680 mio. år. Ledeblok fra Gardnos meteorkrater, Sørland, Norge. Litt.: Ramberg 2006. Findested: Strand, Hornbæk Plantage.

Det har været overvejet om bjergarten er af kvartsit, og om de små lysglimt stammer fra glimmer. Men det forklarer det ikke, hvorfor den indre, mørke bjergart ændres til en lys bjergart i de yderste millimeter. Det er desuden ikke muligt at se nogen glimmerblade i lup (20 x) og lysglimtene meget intense, – i 20 x forstørrelse ligner det en lille stjernehimmel og med stigende forstørrelse dukker der nye ”stjerner” op. En undersøgelse i mikroskop vil måske kunne afgøre dette.

 

1.3. PSEUDOTACHYLITTER, – UDEN OG MED SEKUNDÆR KVARTSBEHANDLING.

Pseudotachylit er, som navnet siger, en falsk bjergart eller skinbjergart, som er dannet på kort tid. En tachylit er en basaltlava, som er glasagtig, fordi den er afkølet hurtigt, fx i havet. En pseudotachylit ligner en tachylit, men er det ikke dannet på denne måde. Pseudotachylit antages at være dannet gennem friktion i materialet fra kraterbunden og nedefter. Det er sket gennem den begyndende kompressionsfase mellem trykket ovenfra og den efterfølgende opskydning i midten af krateret (Spicar 2012).

Begrebet pseudotachylit er blevet diskuteret, da nogle mener, at det i streng forstand skal forbeholdes den tætte glasagtige bjergart. Dette medfører at de fleste fund med denne bjergart og fx brudstykker af granit skal kaldes pseudotachylitbreccie. Men der er andre der mener at dette er for snævert, fordi de fundne bjergarter alle ligner breccier. ”Smältbergarten, ibland även kallad pseudotakylit, är brunaktig till färgen och uppträder som ett nätverk av millimeter- till decimeterbreda ådror i traktens röda till rödgrå Siljansgranit. (Med pseudotakylit avses en tät eller glasig bergart bildad vid större meteoritnedslag, men termen används också för liknande bergarter uppkomna vid intensiva rörelser i skjuv- och förkastningszoner där mylonitisering, eventuellt också uppsmältning skett.) Den har oftast talrika fragment av millimeter- till decimeterstorlek, som består av graniten eller mineral från denna. Smältbergarten innehåller sparsamt också grönaktiga fragment av en starkt omvandlad basisk bergart, troligen diabas eller gabbro. Smältbergarter av detta slag har ett något oklart ursprung, men kan ha uppkommit genom extrem friktion under eller strax efter nedslaget” (Reimold & Gibson 2005, i Svedlund 2010).

Der kan desuden peges på en række træk, som viser effekterne af knusningen og forskydningen.

Friktionen fra det centrale opløft har fået kvarts og feldspat til at smelte både i smalle striber og i tykkere dele af brunt kvartsglas. Farven kan variere fra brunlig gul, gulbrun, brun, rødbrun til meget mørk, næsten sort, samt grønlig. Desuden kan transparensen variere fra transparent, translucent til intranparent. Der kan være små iriserende lysreflekser fra kvartsglasset, hvilket enten skyldes små brudflader eller luftbobler i glasbjergarten. De første kan ses i lup, men de sidstnævnte kan kun ses i mikroskop.

Bjergarten umiddelbart kan ligne breccie, granit, ignimbrit, kvartsit, porfyr, øjegnejs osv., men et nærmere eftersyn i lup afslører, at pseudotachylitten ikke opfylder kriterierne for disse bjergarter. Fx ved at en blok partielt både har en granit- og en porfyrlignende grundmasse. Men granittens krystallinske struktur er forsvundet, og ”porfyren” har ikke strøkorn i grundmassen, men består af mylonit.

Den oprindelige bjergart er blevet knust i alle størrelser af brudstykker, som er indlejret i brunt kvartsglas. Det mest udprægede knusningsmønster er bogstaveligt taget på kryds og på tværs. Brudstykkerne eller kornene er matte og mangler reflekser fra krystalflader. Dette skyldes at krystalstrukturerne er blevet deformerede ved chokbølgen. Der er ofte lyst støv i bjergarten, både i revner og som klumper i mange størrelser. Det kræver et kraftigt mikroskop at påvise de fladtrykte loftbobler i den smeltede pseudotachylit og fraværet af samme i den sintrede suevit.

Da nogle pseudotachylitter findes med sekundær kvartsbehandling, kategoriseres de under primære impaktitter, men med det sidstnævnte som sekundært træk. Det skal bemærkes, at både de forskelligt farvede smelter og den sekundære kvartsbehandling kan være dominerende træk.

 

Fig. 3. Pseudotachylit. Længde 91 mm.

 

Primær impaktit: Pseudotachylit uden sekundær kvarts. Fig. 3. Marksten med brudstykker af knust, rød granit. Der er et karakteristisk mønster af små fine revner på kryds og tværs. Desuden se talrige lysreflekser fra knust kvarts, og mange, uregelmæssigt bølgede striber af rødbrun og farveløs kvartssmelte. Desuden er der en stor, porøs inklusion af lyst, hærdet støv 55 mm (til højre i billedet). Vægt 360 g. Alder 362 mio. år. Ledeblok Siljan meteorkrater. Findested: Forfatterens have, Kokkedal.

 

Fig. 4. Pseudotachylit. Længde 85 mm.

 

Pseudotachylit uden sekundær kvartsbehandling. Fig. 4. Strandrullesten, granitbreccielignende, med talrige brudstykker af knust granit og et gitteragtigt mønster af brun, glasagtig kvarts. Vægt 770 g, mf 3,67. Alder 362 mio. år. Ledeblok fra Siljan meteorkrater. Litt.: Spicar 2012. Findested: Strand, Hornbæk Plantage.

Umiddelbart ligner de brune striber limonit-årer. I kraftig lup 20 x ses, at bjergarten er mere rødbrun og glasagtig. Den påfaldende gitteragtige struktur på kryds og tværs skyldes knusningen og kan sammenlignes med Spicars foto (2012, side 21, fig. 5), som har en lignende struktur, men uden det massive jernindhold. Blokkens massefylde er desuden meget høj sammenlignet med en almindelig granit (mf 2,3). Det kan tænkes at ex har været tæt på kæmpemeteoritten på grund af det ekstremt høje jernindhold. Det er interessant, om der kan spores sjældne metaller fx platin eller iridium fra meteoritten.

 

Fig. 5. Pseudotachylit. Længde 74 mm.

 

Pseudotachylit med sekundær kvartsbehandling. Fig. 5. Strandrullesten med grønlig smelte af diabas eller gabbro. Brudstykker af knust, gullig og rødlig granit. En smal rødbrun, bølget stribe af kvartsglas. Vægt 140 g. Alder 362 mio. år. Ledeblok Siljan meteorkrater. Findested: Strand, Hornbæk Plantage.

 

Fig. 6. Pseudotachylit. Længde 120 mm.

 

Pseudotachylit, med sekundær kvartsbehandling. Fig. 6. Stor strandrullesten, breccielignende, med kraftigt og lysere rød mikrolinfeldspat i alle størrelser op til 38 mm, grøn epidot med lysere reaktionsrande. Vægt 1.010 g. Dannet af calcitstøv og rapakivigranit, epidoten har været smeltet og senere er den blevet opløst og udfældet hydrotermalt (jf. Spicar 2012). Alder 362 mio. år. Ledeblok Siljan meteorkrater. Litt.: Spicar 2012 fig. 27c side 45. Findested: Strand, Hornbæk Plantage.

Blokken har en række særprægede træk, som passer på alle punkter til billedet og beskrivelsen i Spicars artikel:

Pegmatitlignende, men består kun af brudstykker af kraftig og lysere rød feldspat, og mellemrummene er udfyldt af epidot. Det er også karakteristisk at brudstykkerne har alle størrelser. Spicar nævner, at grunden til, at der ikke er nogen kvarts er, at den efterhånden er blevet opløst og ført bort (Spicar 2012). Bjergarten ligner smykkestenen unakit, som er en epidotiseret granit, men fundet indeholder næsten ikke kvarts.

Det meste af feldspatten er kraftigere rød end normalt. Brudstykkerne er fra 38 mm til under 1 mm.

Epidoten er lys og lidt mørkere grøn, hvilket hænger sammen med at epidoten først har været smeltet og har optaget brudstykker af granit, senere udsat for opløsning ved højt tryk og temperatur, så den er blevet presset ind i feldspatkrystallerne.

 

1.4. GENDANNET GRANIT MED KNOLDE AF GLAS ELLER SMELTE.

Nogle impaktitter med samme sammensætning som den oprindelige granit er på grund af den længerevarende varme og tryk blevet gendannet. Den gendannede granit indeholder knolde af glas eller smelte, som indicium på denne type impaktit. Sammenlign med gruppe 2.6, gendannet granit, men uden rester af glas eller smelte.

Primær impaktit: Gendannet granit med klumper af glas eller smelte. Marksten, ligner Siljangranit, men alle mineralkorn er matte. Der er mange, brede striber af gulbrunt kvartsglas, en større klump af mørkt glas, broncefarvet glimmer eller svovlkis. Vægt 210 g. Alder 362 mio. år. Ledeblok Siljan meteorkrater. Findested: Udgravning, forfatterens have.

 

2. SEKUNDÆRE IMPAKTITTER.

2.1. KVARTSBEHANDLET ORIGINALT KNUST KLIPPE.

Kvartsbehandlet originalt knust klippe. Revner og sprækker er udfyldt af hydrotermal, krystallinsk, farveløs eller hvid kvarts.

 

Fig. 7. Impaktit af kvartsbehandlet originalt knust klippe. Længde 93 mm.

 

Sekundær impaktit: Kvartsbehandlet originalt knust klippe. Fig. 7. Flad strandrullesten af knust, rødlig granit i rødligt, sintret støv. Efterfølgende sprækkeudfyldning af farveløs, krystallinsk kvarts. Vægt 320 g. Alder 362 mio. år. Ledeblok Siljan meteorkrater. Findested: Strand, Hornbæk Plantage.

 

2.2. NY KLIPPE, HOVEDSAGELIG BESTÅENDE AF FARVET KVARTS.

Ny klippe, hovedsagelig bestående af farvet kvarts. Samlingens ex har rød kvarts og epidot med reaktionsrande. Kan forveksles med hälleflint, som er dannet af porfyr og indeholder rester af strøkorn og afbrudte, lineære striber. Kan også forveksles med mylonit, som ikke har været smeltet, men er dannet under stort tryk, hvor bjergarten er blevet plastisk. Men se også gruppe 2.4.

Fig. 8. Impaktit: Ny klippe af farvet kvarts. Længde 90 mm.

 

Sekundær impaktit: Ny klippe af farvet kvarts. Fig. 8. Usædvanligt kraftig rød kvartsglas med spredte, små, lyse krystalflader som reflekterer lyset. Sprækkeudfyldning af grøn, krystallinsk epidot med lyse reaktionsrande mod kvartsen, viser af den har været smeltet. Nogle små pletter af blålig kvarts (på grund af bjergtryk). Vægt 440 g. Alder 362 mio. år. Ledeblok Siljan meteorkrater. Findested: Strand, Hornbæk Plantage.

 

2.3. MATERIALE DANNET I VAND, MULIGVIS BUNDFALD, SOM ER BLEVET METAMORFOSERET.

Materiale dannet i vand, muligvis bundfald, som er blevet metamorfoseret. Det antages, at der på stedet for nedslaget var meget vand tilstede. Store mængder af vand, pulveriseret klippe og klippestykker blev slynget ud af krateret. Umiddelbart efter flød vandet tilbage på stedet på et lavere niveau. Efterfølgende blev den ustabile sedimentære bjergart dannet i lighed med den der er fundet på søbunden. Denne type bjergart er blevet fundet i Flosjön-astroblemet, men processen kan principielt også være fundet sted i andre meteorkratere (Spicar 2012).

De to fund, som er beskrevet nedenfor, stammer sandsynligvis fra denne formation. Det er helt eller delvis rullede blokke af pseudotachylit, med rester af hærdet grus og støv både i blokken og på overfladen af denne. Gruset som sidder på overfladen af blokkene kan skrabes af med en kniv. Det er også interessant at de pågældende blokke ikke har tegn på rekrystallisering eller gendannelse af bjergarten. Dette tyder på at blokkene ikke stammer fra det centrale opløft, hvor temperaturen har været tilstrækkelig høj i længere tid til rekrystallisation.

Et andet tegn på opholdet i vand er, at jernstøvet i gruset er omdannet til goethit var. bønnemalm. Uden lup ligner det rust. Men i lup ses, at nogle af de små, mørkebrune, kugle- og bønneformede mineraler er faldet ud og har efterladt en skal.

Fundet af en sandsten med småsten af rødt kvartsglas op til 15 mm har bidraget til billedet af formationen. Både de lyse korn og de røde småsten er delvis rullede. Der er desuden talrige små mørke korn af goethit var. bønnemalm.

 

Fig. 9. Impaktit: Pseudotachylit med sammensintret støv. Længde 96 mm.

 

Sekundær impaktit: Materiale dannet i vand. Fig. 9. Marksten, pseudotachylit, ligner umiddelbart øjegnejs, men de større, gullige feldspatlignende korn er ikke trukket ud til øjne. Flydelinier af brunlig kvarts med talrige små gullige brudstykker. En del reflekser fra brudflader i kvartsen, men ingen reflekser fra de matte, feldspatlignende korn. To sprækkeudfyldninger, hvoraf den ene blotlagt med sammensintret støv og grus. Rustlignende pletter ses i lup at være små, mørkebrune kugler af goethit var. bønnemalm. Vægt 165 g. Alder 362 mio. år. Ledeblok fra Siljan meteorkrater. Findested: Udgravning, forfatterens have.

 

Fig. 10. Impaktit: Materiale dannet i vand. Længde 125 mm.

 

Sekundær impaktit: Dannet i vand. Fig. 10. Strandrullesten, ligner lys sandsten med ujævne lag, nogle trugformede. Men består både af brudstykker og lidt rullede korn op til ca. 15 mm, bl.a. af rød kvartssmelte. Mange små, sorte korn af jernforbindelse < 0,5 mm (meteoritstøv omdannet til goethit). Vægt 890 g. Alder 362 mio. år. Ledeblok Flossjön-astroblemet. Litt.: Spicar 2012. Findested: Strand, Hornbæk Plantage.

Dette fund er bemærkelsesværdigt på grund af de små, røde rullesten af kvartssmelte. Disse ligner rosakvarts eller rød kvartsit, men de er ikke er kornede eller krystallinske, men glasagtige.

 

2.5. MYLONIT, LIGNER RØD-BRUN PORFYR, BESTÅR AF KALIFELDSPAT, UDEN GLASFASEN VED PORFYRER.

Mylonit, ligner rød-brun porfyr, bestående af kalifeldspat, uden glasfasen ved porfyrer (strøkorn). De bedste eksemplarer består af sammengroede mikrolinkrystaller, uden fri kvarts (=syenites). Det er en mørk rød metamorf bjergart af rød mikrolin, små mængder af epidot, og næsten uden kvarts. Bjergarten ligner rød porfyr, men er fri for en glasfase. Rød mikrolin kan på samme måde være dannet af stenstøv i brudzoner.

Forskellige steder i området er der formationer af den lignende Garberg granit eller Garberg porfyr fra en formation ca. 75 km NNV, og af denne grund kan den røde metamorfe klippe være en del fra Garberg. I øvrigt er denne røde metamorfe bjergart fundet alle steder med impaktitter, hvilket gør Garberg oprindelsen mere sandsynligt. Dannelsen er sket gennem en hydrotermal proces, som har udvasket knust granit. Væsken har fjernet al kvarts og efterladt kalifeldspat pulver, som senere er metamorfoseret til den røde bjergart” (Spicar 2012, fig 13 og afsnit 7.8). Mikrolinens mørkerøde farve skyldes indholdet af jernoxid, hvilket har været rigeligt tilstede efter meteornedslaget.

 

Fig. 11. Impaktit af mylonit. Længde 136 mm.

 

Sekundær impaktit: Mylonit. Fig. 11. Strandrullesten, ligner finkornet rød porfyr med xenolitter af gullig granit. Men der er ingen strøkorn og grundmassen er finbroget og glasagtig. Granitten er knust og der er ingen krystaller tilbage. Mange af revnerne og sprækkerne er udfyldt efterfølgende af lys kvarts. Vægt 1.340 g. Ledeblok fra svensk meteorkrater. Findsted: Strand, Hornbæk Plantage.

 

2.6. GENDANNET GRANIT UDEN RESTER AF SMELTET GLAS

Gendannet granit. Uden rester af smeltet glas som under punkt 1.4. Spørgsmålet er om der er nogen træk, som viser forskellen mellem den oprindelige granit og den gendannede. Hvis det ikke er tilfældet er det umuligt at type- eller stedbestemme ledeblokkene, med mindre de er fundet in situ.

I Flossjön-astroblemet er der desuden fundet løse blokke bl.a. på pløjemarker af gendannet granit med brudstykker af ordovician kalksten op til 30 mm. Der er ikke tale om senere udfyldning af kalksten. Granittens kalkindhold giver desuden en forklaring på, at der vokser en kalkelskende planteart i det lokale granitmiljø (Spicar 2012). Selv om kalksten nedbrydes hurtigere end granit vil det principielt være muligt, at den pågældende granit findes som ledeblok i Danmark, især fordi der er fundet andre ledeblokke af kalksten fra Sverige.

 

Fig. 12. Impaktit af gendannet granit. Længde 93 mm.

 

Primær Impaktit: Gendannet granit uden rest af smelte. Fig. 12. Marksten, ligner den røde Garberggranit, men er fuldstændig knust, mat rød, ingen krystalflader, iblandet lyst støv, nogle steder i tynde lag. Blød, finkornet, sort masse af limonit (gulbrun stregfarve) mellem de knuste røde korn. Vægt 360 g. Alder 362 mio. år. Ledeblok Siljan meteorkrater. Findested: Udgravning, forfatterens have.

Det er bemærkelsesværdigt at de oprindelige mørke og relativt hårde mineraler i Garberggranitten er forsvundet og erstattet af en meget blødere mørk masse af limonit. Det giver et karakteristisk billede af impaktitternes pseudoagtige karakter.

 

AFSLUTNING

I artiklen publiceres nogle impaktitter eller chockmetamorfer, fundet i Nordsjælland af forfatteren 2013. Der er i alt fundet 55 eksemplarer.

Fundene stammer antageligt fra astroblemer i Gardnos, Norge, og Siljanområdet, Sverige, og er ført med isen til findestederne i Danmark. Der beskrives nogle udvalgte, forskellige karakteristiske typer af impaktitter blandt fundene.

Impaktitterne ligner umiddelbart almindelige bjergarter såsom granit, ignimbrit, porfyr, flint, kvartsit, sandsten og breccier af disse. De har imidlertid nogle væsentlige anderledes træk, som kun kan ses i lup. Nogle forfattere mener, at impaktitter kun kan bestemmes afgørende gennem mikroskopi af indholdet af chockmineraler af kvarts og feldspat. Det er derimod forfatterens synspunkt, at kombinationen af visse makrostrukturer kan indicere, at der er tale om impaktit.

Blandt de omtalte fund er nogle forskellige træk, som bør undersøges nærmere: Krystaldefekter i kvarts og feldspat. Chockminaraler af kvarts. Lysreflekser som ikke skyldes forhold, som er synlige i lup 20x. Disse kan skyldes knust glimmer, krystaller af andre minerealer, eller gasbobler i kvartssmelte. Mikrodiamanter i Gardnossuevit. Indholdet af iridium og platin. Disse undersøgelser ligger uden for forfatterens muligheder, men vil blive forsøgt ad anden vej.

Der er forfatteren bekendt ikke gjort fund af impaktitter i Danmark tidligere. Dette kan tyde på, at det er vanskeligt at identificere impaktitter som løse blokke i Danmark. Det er dog værd at bemærke, at forfatteren som følge af arbejdet med at bestemme impaktitterne udviklede en skærpet intuition i forhold til at gøre nye fund af disse.

 

LITTERATURHENVISNINGER

Buchwald, Vagn F. (1992): Meteoritter – nøglen til Jordens fortid. København: Gyldendal.

Johnson (2004): The Geology of Australia. Cambridge: Cambridge University Press. 276 sider.

Kalleson, Elin; Jahren, Tom; Dypvik, Henning Dypvik (2013?): Excursion Guide to Gardnos meteorit crater. Department of Geoscience, Univerty og Oslo. www pdf 2013.

Ramberg, Ivar B.; Bryhni, Inge; Nøttvedt, Arvid (red. 2006): Landet bliver til. Norges geologi. Illustreret. Trondheim: Norsk Geologisk Forening. 608 sider.

Schou, Per (2005): Jorden – illustreret opslagsværk. 2. udgave. Forlaget Aktium. 520 sider.

Smed, Per (1989): Sten i det danske landskab. 2. udgave. København: Geografforlaget.

Spicar, Erik (2012): Several Recently Discovered Supposed Astroblemes in Dalecarlia, Sweden. Version 4.3. 75 sider (www).

Svedlund, Jan-Olov, og Lundqvist, Thomas (2010): Fynd av bergarter bildade vid meteornedslaget i Siljansområdet. SGU-rapport 21, 2010, 28 sider. Uppsala: Sveriges Geologiska Undersökning.